Henrik Ibsens skrifter

Allerede for meget lang tid siden skulde jeg have tilskrevet Dem; i flere måneder har jeg nu havt ​Deres venlige brev og ​Deres bog om min tidligere digtning liggende foran mig på mit skrivebord; hver dag har jeg tænkt på at sende Dem nogle ord; men altid er der kommet et eller andet imellem, som ikke blot har lagt beslag på min tid, men også spredt mine tanker imod forskellige hold og taget fra mig den sindsro, som jeg ​havde nødig, hvis jeg, som min agt var, skulde skrive Dem til med nogen udførlighed.

Alle disse omstændigheder vedvarer endnu og det lader heller ikke til i den nærmeste fremtid at

Faksimile

skulle blive anderledes; men da jeg nu ikke længer kan eller vil opsætte med at lade Dem høre fra mig, så nødes jeg til herved at skrive Dem foreløbigt til i langt større korthed, end oprindelig påtænkt.

Tillad mig da at sige Dem, at jeg med overordentlig stor glæde modtog Deres bog og den dermed følgende ​brochure, og at denne glæde blev end større alt efterhånden, som jeg gjorde mig bekendt med indholdet. Det er naturligvis for mig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at sætte mig til doms ligeoverfor mine egne skrifter; men så meget kan jeg dog sige at aldrig kunde jeg ønske disse og mig selv en bedre advokat, end jeg har fundet i Dem. ​Alt, hvad De udtaler om mine intentioner, om den ledende grundtanke i de forskellige arbejder, om karaktererne og disses stilling til hverandre indbyrdes, dette og meget, meget mere er netop, hvad jeg helst af alt ønskede skulde blive

Faksimile

offentlig fremholdt og påvist. Derfor bringer jeg Dem min hjerteligste tak; De har i sandhed vist mig en uvurdérlig stor tjeneste.

Vær forvisset om, at jeg ikke mindre varmt påskønner den kærlighed til emnet, som åbenbarer sig på ethvert punkt i Deres omfangsrige arbejde, og som ikke vil forfejle at meddele den samme stemning til mange af dem, der læser Deres bog. Hvad Deres kendskab til alle ​biomstændigheder ved min literære produktion angår da tror jeg, at ingen kender alt dette så grundigt, ja, så udtømmende, som De. Mange af ​de kritiske udtalelser af andre, som De citerer, var for mig selv ganske ubekendte, og det kunde ikke andet end højligen glæde mig at se alle de mange ​mistydninger gendrevne og afløste af en både velvilligere og sandere tolkning. Overhovedet har jeg det håb og det ønske at Deres afhandling skal blive hovedkilden for enhver, som fra nu af måtte ønske at gøre sig bekendt med min

Faksimile

digtning i dens indre og ydre sammenhæng.

Af ​de modtagne tidninger ser jeg at der fortiden ​i Helsingfors, ligesom andetsteds, pågår en hård strid om «Et dukkehjem». Hvad der af ​Deres tolkning af stykket er kommet mig for øje, tiltræder jeg i et og alt; og jeg føler mig sikker på at fremtiden nok vil give os medhold.

Jeg kunde have stor lyst til engang at ​gæste Helsingfors og få gøre Deres personlige bekendtskab, og jeg nærer det håb, at denne rejseplan nok engang skal blive iværksat. Indtil dette kan ske, beder jeg Dem imidlertid venligst modtage ​indlagte fotografi. At et lidet ​billede af Dem højlig vilde glæde mig, behøver jeg vel ikke at forsikkre Dem om.

Og hermed, kære herr Vasenius, modtag endnu en gang en oprigtig og hjertelig tak for alt, hvad De har virket for